| DMK og ride4fun har lavet super aftale! |
![]() DMK og ride4fun har indgået samarbejdsaftale/sponsorkontrakt! Det er en historistisk aftale, der er indgået med ride4fun, som bl.a. medfører, at der vil blive afholdt 2 klubaftener, en i slutningen af marts og en i starten af oktober, hvor klubbens hovedsponsorer SRAM og ride4fun tilbyde DMK medlemmer SRAM-produkter (SRAM, AVID, TRUATIV og Rock Shox) til særpris. ![]() Aftalen skaber tillige mulighed at DMK medlemmer kan handle ind hos ride4fun til specielle klubpriser. Også reparation af DMK medlemmernes cykler er omfattet af aftalen og tilbydes til særpris. Der vil yderligere blive gennemført temaaftener for DMK´s medlemmer samt tekniktræninger og fællesture. Løbende Specieltilbud til DMK´s medlemmer vil ske via samarbejdet med DMKs sponsorer. ride4fun har ligeledes købt plads på vores nye klubtøj, og som afsløret ved generalforsamlingen har ride4fun købt pladsen bag på vores bukser. ”Det her er en aftale som, er visionær og vil få afgørende betydning for, hvordan man tænker samarbejde mellem cykelbutik og cykelklub, vi glæder os meget til samarbejdet, siger næstformand Klaus Bach.” ![]() ride4fun er både en fysisk cykelforretning på Søborg Hovedgade 34 og en internetshop. De er 6 fuldtidsansatte. Deres internetshop blev grundlagt i 2004 og butikken blev etableret 1.januar 2007. Internetbutikken blev etableret af Rune von Moos og Martin Hirsch. Begge kommer fra forskellige forretningsmæssige baggrunde, men med en stor passion for cykelsporten. Rune med mere end 20 års erfaring på mountainbike og Martin med mere end 15 år på racercykel. I 2006 sluttede Roger Kormind sig til, og sammen etableredes ride4fun ApS, hvis mål bl.a. er, at tilbyde motionisten de bedste produkter fra en række specieludvalgte producenter til konkurrencedygtige priser. Roger Kormind er også kendt som fætter Andreas fra tv-serien KLOVN. Det er ingen hemmelighed, at ride4fun er meget ambitiøs og aggressiv i firmaets markedsføring og salgsstrategi. De har sat sig for at blive Danmarks førende butik indenfor bl.a. mountainbikes og kvindecykelsporten ved at være eneforhandler af "top of the line" cykeltøj, cykler, udstyr og tilbehør. ![]() De har på hovedgaden i Søborg skabt en topmoderne butik med et afslappet og servicemindet personale. ”Vi vil i forhold til DMK tilstræbe at give dem en top-quality oplevelse når de kommer i vores butik, udover en god rabat, satser vi stort på rigtig rådgivning. God service er en væsentlig og naturlig del af forholdet til DMK, siger den ene af indehaverne Martin Hirsch” ride4fun har også en 2-årig kontrakt med det danske mountainbike-orienteringslandshold (MTB-O), hvor ride4fun er holdets tøjsponsor. Det danske MTB-O landshold er Europa- og Verdensmester i sprint og stafet. Så det er fornemt selskab DMK kommer i. Endvidere har ride4fun etableret et mountainbiketeam (team ride4fun), som bl.a. har gjort sig bemærket i Dust Cuppen. Flere af Team ride4fun-rytterne er medlemmer af DMK : ”Vi er med aftalen glade for, at der også på det sportslige planer er samhørighed”, siger næstformand Klaus Bach, som sammen med ride4fun har været en af arkitekterne på aftalen. |
| Senest opdateret ( 22.02.10 ) - Oprettet ( 03.02.10 ) |








Endvidere har ride4fun etableret et mountainbiketeam (team ride4fun), som bl.a. har gjort sig bemærket i Dust Cuppen. Flere af Team ride4fun-rytterne er medlemmer af DMK : ”Vi er med aftalen glade for, at der også på det sportslige planer er samhørighed”, siger næstformand Klaus Bach, som sammen med ride4fun har været en af arkitekterne på aftalen.
